Beslut først, hvad der skal være i billedet, hvad motivet gør, og hvordan kameraet bevæger sig. Tilføj derefter omgivelser, lys og detaljer, der skal bevares. Hvis to instruktioner modsiger hinanden, så vælg den vigtigste før genereringen. Flere tillægsord løser ikke den konflikt.
En struktur i seks dele
Skriv i denne rækkefølge:
- Motiv — den person, genstand, det dyr eller den scene, der er vigtigst.
- Handling — én hovedbevægelse eller begivenhed.
- Miljø — sted, tidspunkt, vejr og relevante baggrundsdetaljer.
- Kamera — billedstørrelse, vinkel og én bevægelse.
- Lys og stemning — den visuelle atmosfære.
- Begrænsninger — hvad der skal være fast, og hvad der skal undgås.
Eksempel:
En håndlavet keramikkop står på et mørkt træbord, mens dampen snor sig opad og morgenregnen løber over vinduet bagved. Nært produktbillede i bordhøjde, langsom indkørsel, køligt dagslys med en varm refleks i glasuren, stabil kopform og ingen tilføjet tekst.
Prompten er konkret uden at presse ti klip ind i ét.
Giv hvert led én opgave
Begynd med ét tydeligt motiv. »Et cykelbud i en gul regnjakke« giver et stærkere visuelt holdepunkt end »en travl by«. Ved billedbaseret generering kan du skrive »personen på referencebillederne« og gentage de få identitetstræk, der er afgørende. Guiden til figurkonsistens forklarer samspillet med referencer.
Brug ét hovedudsagnsord. Brug konkrete verber som »går«, »vender sig«, »åbner« eller »roterer«. Flere efterfølgende handlinger bliver ofte presset sammen eller sprunget over. Hvis fortællingen har flere trin, så generér separate klip og redigér dem sammen.
Miljødetaljer er kun nyttige, når de påvirker lys, bevægelse eller betydning. »Ved solnedgang på en forblæst kyst« er mere styrende end en lang liste over uvedkommende genstande. Undgå modstridende signaler som skarp middagssol, stearinlysmørke og neon-nat, medmindre selve forvandlingen er pointen.
Beskriv kameraet hierarkisk: først total, halvtotal, nær eller makro; derefter øjenhøjde, lav vinkel eller fugleperspektiv; så én bevægelse som indkørsel, panorering, tilt, kredsning eller tracking; til sidst tempoet. Én bevidst bevægelse er lettere at styre end en række effekter.
Tilpas bevægelsen til tiden
Veo3o1 tilbyder 4, 6 og 8 sekunder, hvor kombinationen understøtter det. Reference-tilstanden bruger otte sekunder. Et firesekunders klip skal nå pointen hurtigt; otte sekunder kan bære en gradvis præsentation af motivet. Fyld ikke tiden med uvedkommende hændelser.
Brug korte begrænsninger som »samme røde frakke hele vejen, stabile produktproportioner, ingen tekst«. En lang negativliste kan overdøve den positive scene. Ved første/sidste billede beskrives vejen mellem billederne; ved referencer beskrives, hvordan det kendte motiv opfører sig i en ny scene. Se sammenligningen af tilstandene.
Tre promptskabeloner
Produkt
[Produkt] på [underlag eller i miljø]. [Én bevægelse]. [Billedudsnit og vinkel], [kamerabevægelse]. [Lys]. Bevar [form, farve og materiale], ingen tilføjet tekst.
Figur
[Figur med faste kendetegn] udfører [én handling] i [miljø]. [Udsnit og vinkel], [kamerabevægelse], [lys]. Bevar [tøj, ansigt og hår].
Etableringsbillede
[Sted] ved [tidspunkt eller vejr] med [én bevægelse i omgivelserne]. Totalbillede fra [vinkel], [kamerabevægelse], [lys og stemning], realistisk størrelsesforhold og behersket bevægelse.
Gør næste forsøg sammenligneligt
Gem prompt og indstillinger sammen med brugbare resultater. Justér handling, kamera eller lys, men kun én ting ad gangen. Seed gør det lettere at sammenligne lignende indstillinger uden at garantere identiske resultater.
Tjek motiv, handlingens varighed, kameraets opgave, sammenhængende lys, passende referencer, billedformat og pris, før du sender.